Formstøbte ørepropper
Med formstøbte ørepropper oplever du ikke en forringelse af lyden, blot en dæmpning. Samtidig giver formstøbte ørepropper optimal komfort, da de er designet efter den enkeltes øregang.
Formstøbte ørepropper giver optimal lyd
I formstøbte ørepropper er der placeret et lille filter, der hjælper med at dæmpe dit lydbillede uden at forringe det. Formstøbte ørepropper kan normalvis dæmpe -10, -15,-20 eller -25 dB, hvoraf -15 dB er det mest normale. Med de specielle filtre i formstøbte ørepropper opnår du lineær dæmpning, hvilket gør, at lyden ikke forringes, den opleves blot lavere, og ødelægger derfor ikke musikoplevelsen. Samtidig bevarer ørepropperne fokus på taleområdet, således at de ikke behøver at blive taget ud ved samtale.
Formstøbte ørepropper giver optimal komfort
Formstøbte ørepropper bliver designet specielt efter din øregang, og du vil derfor opleve dem som meget behagelige at have på. De kan i nogle tilfælde kræve en kort tilvænningsperiode, hvor man skal vende sig til den nye lyd. Oftest bliver formstøbte ørepropper fremstillet i silikone, hvilket sikrer en perfekt tilslutning.
Hvornår er det godt at anvende ørepropper?
Ifølge Arbejdstilsynet skal man bære høreværn, hvis støjniveauet er over 85 dB. Hvis du er musiker, både professionelt eller i fritiden, vil det derfor være en fordel at bruge ørepropper, og i særdeleshed formstøbte ørepropper, da de ikke forringer lyden. Det samme gør sig gældende, hvis du i din fritid er en ivrig koncertgænger, kører motorcykel eller bruger støjende haveredskaber, som f.eks. en motorsav.
Hvordan foregår det?
Først skal der tages et aftryk af ørerne. Herefter bliver ørepropperne støbt i silikone. Der går typisk 1 - 2 uger fra vi har taget aftrykket til ørepropperne er klar. Vi vil rigtig gerne tale med dig, så vi er sikre på at du får de rigtige ørepropper. Så skriv eller ring til os, så kan vi også aftale en tid til at tage aftryk af dine ører.